20 Diagnostiske tegn på, at du lider af "Soul Tab". Artikel af Lissa Rankin

af Gonzalo Salinas

Jeg er meget taknemmelig for, at Dr. Lissa Rankin. Jeg tror, ​​hun reddede mig ved at hjælpe mig med at forstå, hvad der skete i mit liv. Jeg var under uddannelse til en triathlon, og jeg var ikke føler godt. Min krop kunne ikke tage det længere, og når jeg gik til tre forskellige læger, de hver kørte nogle tests, og resultatet var det samme: Alt var okay.

Men jeg var ikke føler godt. En nat, da jeg forlod arbejde, kontrollere min e-mail, fandt jeg en video i min indbakke, kan jeg ikke huske nu, hvem det var fra. Titlen var chokerende sandhed om dit helbred af Dr. Lissa Rankin. Det var en TED tale fra 2011 (jeg medtaget det nedenfor). Efter at have set hele videoen, var jeg hooked. Jeg bestilte hendes bog Mind Over Medicine , og jeg startede en helingsproces, der var mere relateret til en daglig praksis af min lidenskab end en patologi.

Lissa Rankin er en modig sjæl kæmper mod et system, der behandler vores kroppe som maskiner. Hendes oprustning til at kæmpe slaget: KÆRLIGHED. Hun siger, at hendes mission er at fremhæve "pleje i sundhedssektoren." Jeg anser hendes arbejde en fantastisk mulighed for enhver læge, healer, terapeut, shaman, mennesker involveret med medicin eller nogen form for healing praksis at lære og vokse i deres praksis.

Hun er på en mission. Og hun er ved at blive anerkendt. Jeg beder til, at hun fortsætter helbredende menneskeheden.

Her er et link til en stor artikel skrev hun. Tjek det ud, og overveje at få inddraget:

20 Diagnostiske tegn på, at du lider af "Soul Tab"


Gonzalo foto

Gonzalo Salinas er en assisterende redaktør for menneskeheden Project Journal, en offentliggørelse af menneskeheden Project, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder kraftfulde muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Salinas studerede litteratur i Lima, Peru på San Marcos University og har boet i USA siden 2003 Han bor i Miami, FL. Salinas er forpligtet til sin egen personlige udvikling, og at sprede ordet om den vision og mission Menneskeheden Project .

Google+ Facebook Twitter Del

McDonalds Drive-Thru, 08:23

Kategori: Faderskab , Memoir

af Wentworth Miller

McDonalds
Williams, Californien
December 23, 2013
08:32 (ca..)

Jeg trækker ind drev-thru, tomme bortset fra den gigantiske hvide Suburban foran mig, kommer på forkant med tetefonboks, ligesom en yacht docking. Når vinduet ruller ned kan jeg se føreren i sidespejlet. Mand, skaldet, midten af ​​30'erne.

Samtaleanlægget knitrer som en McDonald medarbejdervalgte pladser uanset hvad det er, han / hun er blevet beordret til at pitche på toppen af ​​ordren. I betragtning af den sæson, formentlig noget ferie-ish. Højt på fruktose.

Mit vindue er rullet op, så jeg ikke kan høre deres bytte, men jeg kan se mandens læber bevæger sig, hans øjne græsning i menuen. Han vender sig bort fra tetefonboks behandler nogen inde i Forstad, spørger, hvad de gerne vil have til morgenmad. Antagelig.

Det er, når jeg opdager, hvordan mange mennesker, han fik med ham. En bogstavelig carload. Jeg ser flere hoveder. De fleste af dem små. Denne fyr har fire eller fem børn derinde. Mindst. Plus konen. Som alle vil have morgenmad. Ingen af ​​dem har nogensinde været til en McDonalds, tilsyneladende, fordi manden bag rattet taler dem gennem hele skide menuen. Hver sidste element. Tilsyneladende.

Samtaleanlægget knitrer igen, og jeg blik i mit bakspejl, se to biler venter bag mig, deres udstødning sammenblanding med mine som sekunderne kryds ved.

Jeg ser tilbage på Suburban far, lydløst villig ham til at skynde dig. Det gør han ikke. Han smiler, tager sin tid, og sørg for han får alles ordre ret.

Jeg forestiller mig, hans stemme i mit hoved.

"Yeah ... kan jeg få en bacon, æg & ost Biscuit? Nej vent - Lexie allergiske til ost. Kan jeg få en bacon & æg Biscuit ingen ost? Ingen ventetid - kan du gøre det en McMuffin? Kan jeg få en pølse McMuffin med æg? Ingen ost. Lexie kan ikke have ost ". (McCetera.)

Alt, hvad jeg ønsker, er en stor kop kaffe med 2 creamers på siden.

Desværre for mig, far, mor, Lexie, og Lexie er seksogtredive brødre og søstre kommer til at bruge flere minutter mere til at gøre op deres sind.

Jeg sukke og se til min venstre, så prøv at distrahere mig selv med visningen uden for mit vindue. Men der er intet at se. Bare en flad, tør flade strækker sig til horisonten, en dyster vinter vista af grå, brune og beige i denne Dust Bowl oprettet af Kongressen (hvis billboards foring 5 er at blive troet).

Jeg vender blikket tilbage til Forstad, nulstilling på far (igen), stadig indrammet i sit sidespejl. Han strøg hans hage, kigger over menuen (igen). I betragtning af sine optioner. Jeg vidste ikke, folk stadig strøg deres kinder.

Jeg ser i mit bakspejl, se der er nu tre biler bag mig. Her kommer den fjerde.

Flere scenarier løber gennem mit hoved.

1. Scenarie: Jeg trykker mit horn to gange. Beep Beep. Watch som fars øjne mødes mine i sidespejlet. Hans pande furer. Jeg smiler. Skuldertræk. Ligesom, "Kunne du skynde dig, tak?"

2. Scenarie: Jeg voldsomt stikke min bil horn. BLAP. Watch som fars øjne mødes mine i sidespejlet. Hans pande furer. Jeg løfter mine hænder. Skuldertræk. Ligesom, "Whoops - betød ikke at ramme hornet. Men mens jeg har din opmærksomhed, kan du skynde dig, tak? "

3. Scenarie: Jeg voldsomt stikke min bil horn. Og hold den. BLAAAAAAAAPPPPPPPP. Watch som fars øjne mødes mine i sidespejlet. Hans pande furer. Jeg stirrer ham ned. Ligesom, "Yeah. Du hørte mig. "Han stikker hovedet ud af vinduet, ser tilbage på mig. "Du gotta problemet?" Måske er han faktisk åbner sin dør, kommer ud og går tilbage til min bil, ønsker at finde ud af, hvad mit problem er ansigt til ansigt. (Dette scenario kan føre til vold. Fisticuffs. Et McFlurry af slag.)

4. Scenarie: Nogen bag mig vandhaner DERES horn. Beep Beep. Fars øjne mødes mine i side spejlet. Hans pande furer. Jeg løfter mine hænder. Skuldertræk. Ligesom, "Hey - var ikke mig, kammerat. Men mens vi har din opmærksomhed ... "

Mine fingre tromme rattet.

Så til sidst, han gjort. Miraklernes mirakel. Jeg feje ind bag Suburban det andet den bevæger sig fremad, koloniserer det rum, den så for nylig besat. Hvis det var et sæde ville det stadig være varm. Nu er det mit. Alle mine. Jeg har mit vindue rullet ned. Jeg er åndeløs med utålmodighed. Klar til at bestille.

"Hej og velkommen til McDonalds! Kunne du tænke dig at prøve vores nye - "

"Kan jeg få et stort sort kaffe med to creamers på siden?"

"Vil der fuldføre din ordre?"

»Ja. Tak. "

"Dit samlede tal er f -"

Jeg kører forbi tetefonboks og op til det første vindue, vinduet, hvor du betaler. Eller i det mindste jeg forsøger at. Men Suburban er der stadig. Tomgang. Selvfølgelig. Jeg kan ikke sige, hvis fars betalt og venter på forandring, eller hvis han stadig grave rundt på udkig efter nøjagtig møntsystem.

Jeg løfter mine trætte øjne til toppen af ​​sit køretøj, øje på en tagterrasse last luftfartsselskab. Sort. Anselig. Jeg spekulerer på, hvad der er indeni. Kropsdele Måske. Eller julegaver. Kropsdele indpakket som julegaver. De er nok på vej til bedstemors hus. Eller en feriehytte. ('Tis sæsonen.)

Jeg se bevægelse ud af hjørnet af mit øje, fange en McDonalds medarbejder aflevering far tilbage hans kreditkort og modtagelse. Far siger noget til gengæld (tak?). Smil. Denne fyr alle skide smil. En regelmæssig chucklehead. Tilsyneladende.

Far siger noget andet at medarbejderen (Glædelig jul?). Så i stedet for at køre fremad og holde den linje bevæger sig, i stedet for at vise en grad af bevidsthed og / eller respekt for det faktum, at han / de ikke er alene i denne drive-thru og / eller verden, far bliver, hvor han er. Jeg ser ham ser ned på hans skød, fundere med noget. Hans kreditkort måske. Han lægger det tilbage i sin tegnebog. SÅ han vil bevæge sig fremad.

For fanden.

Et af børnene må have sagt noget sjovt, fordi nu far griner, hård, hoved kastet tilbage. Jeg ser tandkød i siden spejl, en lille sort spiserøret omkranset af små hvide tænder.

Den 1. Scenarie popper ind i mit hoved igen, hvor jeg trykker mit horn to gange. Beep Beep. Watch som fars øjne mødes mine i sidespejlet, pande furer. Jeg smiler, skuldertræk. "Kunne du skynde dig, please?" Far giver mig stink-eye, men trækker fremad, tillader mig at betale for min kaffe på det første vindue. Et minut senere er jeg tilbage på 5, plejede min kop joe og lytte til nogle melodier, indre monolog Re: familien i den hvide Suburban bliver hurtigt erstattet af tanker re: mig. Og frokost. Så mig igen.

I mellemtiden - stadig 1. Scenarie - Suburban er tilbage på vejen så godt, men nu fars humør har forpestet. Han er stadig tænker (rugende) omkring det røvhul bag ham ved McDonalds, ham der dyttede i hornet. Den, der ville have ham / dem til at skynde sig, for fanden. Denne dyt følte personligt. Ligesom en fornærmelse. Far tænker måske han skulle have fået ud af bilen og gik tilbage der, fandt ud af, hvad den fyrs problem var ansigt til ansigt. Ja. Måske skulle han have. Far ved, at han burde lade det glide, men kan ikke, har aldrig været god til shrugging ting ud. Hans fingre tromme rattet.

Fars kone sidder ved siden af ​​ham, spændte, øjne foran, skuldre klatre op til hendes ører. Der er sket en ændring i vejret, og hun ved det. Hun har hørt denne rekord før. Hun giver sin mand et kig, at vurdere situationen, fingeren til vinden, venter på at se, hvor det vil gå. Men hun kan gætte.

Lexie og hendes seksogtredive brødre og søstre sidder bag dem, afdæmpet nu. Der er sket en ændring i vejret, og de ved det. De spiser stille og roligt, forsøger ikke at rynke deres pølse McMuffin med æg indpakning for højt. Til ingen nytte.

En af dem er en time og 42 minutter væk fra at få slået.

Det kan ske før. Det kan ske senere. Men det sker.

Jeg sidder i drive-thru med min fod på bremsen og stirrede på ryggen af ​​de små hoveder i Suburban foran mig, gad vide hvem af dem det vil være.

Kender jeg med sikkerhed, at dytter min horn betyder én af disse børn er at blive slået?

Selvfølgelig ikke.

Ville jeg virkelig være ansvarlig, hvis den tidligere resulteret i sidstnævnte?

Nej, det er absurd.

Ish.

Hvis Lexie og hendes seksogtredive søskende vokser op i et miljø, hvor slapping sker, vil slapping forekomme, uanset hvor roligt de spiser deres morgenmad. Ligegyldigt hvor mange bilister afstå fra dytter på far, vil palmer mødes kinder.

Garanteret.

Men jeg ønsker ikke at være et led i denne kæde.

Så jeg stadig mine fingre på rattet og forlade mit horn unhonked. Jeg vil vente de ekstra 5 minutter for min morgenkaffe. Jeg vil lade far - stadig klukker, ved den måde - træk frem til pick-up-vindue, når han er god og klar.

Fint med mig.

Når han gør jeg følger bag, bevæger sig godt på under 5 mph. Når jeg standser ved siden af ​​løn vinduet, jeg bremser så blidt jeg kan næsten ikke sige, jeg har bremses på alle. Eller at jeg nogensinde var i bevægelse.

I got mine regninger og præcis ændre klar. $ 4,34. Jeg udvide min knytnæve mod vinduet, som den glider åben, afslører en ponytailed teenager i visir en McDonalds og falmede parka. Hun smiler undskyldende, nikker mod Suburban foran mig. Shrugs. Siger, "Undskyld ventetiden. Denne fyr tog for evigt, hva '? "

Wentworth Miller

Wentworth Miller er født i England, opvokset i Brooklyn, New York, og en kandidat fra Princeton University, er en overbevisende og kritikerroste ung skuespiller, hvis kreditter spænder både tv og spillefilm. Lær mere om Wentworth Miller på IMDb . Mølleren er en del af menneskeheden Project USA, Los Angeles Fællesskabet.

Google+ Facebook Twitter Del

Embrace dårlige erfaringer Like a Warrior

af Shawn Rhodes

Hvad jeg husker mest om den første gang nogen har forsøgt at tage mit liv var, hvor god vandet smagt.

Det var foråret 2004, og jeg var i en last bil fuld af infanteri Marines. Vi ledes ud for at beskytte en vejbro bruges som en levering rute til Bagdad. Det blev afskallede regelmæssigt af lokale jihad politikorps. Den store, klodset køretøj trukket under broen, og vi ventede på yderligere ordrer. Tilsyneladende er det en dårlig idé at parkere et køretøj i en plet fjenden har masser af erfaring at ramme. Vi straks begyndte at modtage indkommende mortergranater.

Jeg hørte at opgive bilen, og jeg var to personer fra bagklap. Manden nærmest ryggen sprang de 12 meter fra lastbilen sengen til jorden, rullede på fortovet og løb i dækning som runder regnede omkring ham. Den anden mand fulgt, og blev fyldt med granatsplinter langs den højre side af kroppen. De runder kom i intervaller af et halvt sekund, og når de rammer fortovet omkring os, det var ligesom gejsere åbnet. Røg, grus, og stykker af stål sprøjtes op og ud som stråler af sort damp. Jeg sprang fra køretøjet og en morter eksploderede under mig.

Det næste jeg husker var svinge fra bagklappen af ​​det enorme lastbil da det slingrede fremad. Den ene hånd gribende stål, mens resten af ​​mig slog rundt mod kofangeren. Jeg faldt til jorden og kontrolleres mig - ingen sår. Når vi endelig bosatte sig i for natten, jeg indså, at jeg havde aldrig været så tørstig. Det lunken, uaktuelle, chlorerede vand smagt ligesom det var kommet fra de schweiziske alper.

Jeg deler denne historie, fordi jeg ønsker at jogge din hukommelse. Jeg vil have dig til at huske den opstemthed, der kommer fra overlevende. Endnu vigtigere er, vil jeg gerne dele med dig et centralt princip for at leve et liv med Shoshin, nybegynders hjerte:

De bedste øjeblikke opstår, når man presser sig selv (eller skubbes) over, hvad du tror, ​​du kan håndtere. Det er, hvad du gør med den sejr, dog, at definerer resten af ​​dit liv.

Traume er et velkendt og gamle måde at bringe sig selv på randen af, hvad vi tror, ​​vi kan håndtere. Hvis nogen overlever, det ændrer dem for evigt. Mange af veteranerne kæmpede jeg med stadig kommer til udtryk med det, de har oplevet på slagmarken. Disse folk var bestemt fysisk stærkere end jeg var, de fleste var klogere, og vores træning desensibiliserede os alle til vold. Så hvorfor nogle af os vende tilbage efter disse erfaringer re-dedikeret til at opfylde vores livs formål, mens så mange forlader deres livs lidenskaber i ørkensandet?

Folk skade os. Andre er taget for tidligt. Hvad gør vi med tomheden ekko indenfor? Løsningen kan overraske dig - det er ikke tilgivende og glemmer, og det er bestemt ikke foregiver det skete ikke. Hvis en begivenhed i livet udfordrer din grund til at leve så fuldstændigt som muligt, afhente kappe kriger igen. Selv hvis du aldrig har tænkt på dig selv som en kriger, ånden i tjenesten bor i dig. Det er din menneskelige kald og det er en måde at omfavne udfordring i livet.

Tænk på de mest traumatiske begivenheder i dit liv, og de oplysninger, der er involveret. Husk på, hvordan tingene filt eller lugtede. Optage det på et stykke papir. Hvis disse erindringer ikke har lyst til en uhelede sår, har du allerede gjort det helbredende arbejdet i en ånd-kriger eller dit liv er velsignet fri for traumer.

Hvad ønsker du at invitere tilbage i dit liv? Leg? Uhæmmet glæde? Stole på? Skriv det ned. Hvis det er stumping dig, så spørg venner eller familie, der kendte dig før og efter begivenheden bemærket nogen ændringer.

Hvis begivenheden igen spillede sig i dit sind hver time (og det gør for nogle af os, ikke sandt?), Hvad ville du gøre for at gøre hukommelse tåleligt? Dette er under forudsætning af du er træt af at undgå hukommelse og er klar til at genvinde, hvad du har tabt.
Warriors er kaldet til at leve et liv i topkvalitet. Stræber efter at være opfyldt bringer erfaringerne fra både sejre og nederlag. Hvad adskiller en kriger fra et offer er, hvad de vælger at gøre med resten af ​​deres liv. Ligesom alle livs-spørgsmål, jo hurtigere du kører, jo hurtigere de forfølger. Krigere ikke kører, gemmer sig bag alkohol, narkotika eller foregiver noget skete ikke. En kriger gør, hvad de elsker - de svælge i at spille på slagmarken af ​​deres liv.

Selvfølgelig, ikke længere eksisterer de begivenheder, der formede os, undtagen i fortiden og i vores erindringer. Du kan se, stedet krigere genvinde tabte dele af sig selv er inden for deres nuværende øjeblikke. Det er der, vi går den vej. Husk, at en kriger er en, der tjener et højere kald. Hvis du læser dette, og du har overlevet de traumatiske begivenheder i dit liv, er det sikkert at sige, at du vil få mest ud af dine nuværende øjeblikke. Dit højere formål, din passion, din opfordring til at leve med din egen nybegynder hjerte ekko gennem dig ind i dine tomme rum, så du kan handle på det. Du fortjener at leve et udmærket liv.

Så hvordan kan vi bringe, hvad vi mangler tilbage ind i vores liv? Som enhver martial kunstner vil fortælle dig, når du lære en »vanskelig teknik" det er en pande-slapping oplevelse, når man tænker på, hvor meget du kæmpede for at udføre noget så simpelt.

Men denne teknik, at manglende brik og at livet du drømmer om aldrig vil materialisere sig, medmindre du begynde at praktisere. Du er nødt til at sende ud af, hvad du ønsker at bringe ind i dit liv. Begynd nu. Laugh ved enhver lejlighed. Tillid i små intervaller, indtil du kan gøre dit liv tilbage over til universet. Øv at give andre de ting du mangler og nyde afkastet, som det flyder tilbage i dit liv. Grib disse øjeblikke og smage dem; drikke dybt.

Som John Turturro sagde i O Brother, Where Art Thou:

"Kom i drenge, vandet er fint."

Shawn Rhodes

Som en prisbelønnet Marine krigskorrespondent, Shawn Rhodes rejste til mere end to dusin lande kæmper sammen US Marines. Hans historier og fotos er blevet præsenteret i TIME, CNN og MSNBC i tillæg til de store elektroniske nyhedstjenester. Han var en top kamp reporter i militæret og anerkendt af Kongressen for at dele kriger livsstil med offentligheden. Han levede og uddannet på en kampsport tempel i Japan, lære hvordan kriger tankegang kunne bruges til sejr i kampe og bestyrelseslokaler. I øjeblikket er han en succesfuld højttaler og coach, lære folk at opnå succes og lykke ved hjælp af de metoder, han lærte af krigere fra hele verden. Han blev indledt på NWTA i oktober 2013 Læs mere om Shawn Rhodes på hans hjemmeside: Shoshin Consulting

Google+ Facebook Twitter Del

Resolutioner? Ændringer? En ny Endeavor? Husk dette ...

Kategori: Mænd og Mission

gæst post: af Patricia Clason

Tænker "voksende" nogle mål, foretage nogle ændringer, der starter noget nyt? Uanset du foretager ændringer for din voksende virksomhed eller en, der har en mere positiv personlig liv, du ønsker måske at huske denne historie.

Ønsker at fylde sin gård med duften af ​​syrener, manden plantet flere buske i sin have. Efter et par uger, han var frustrerede, fordi de ikke havde blomstret, og han trak dem op og omplantet dem i en anden del af haven. "Måske de får mere sol her og derefter blomstre," tænkte han. En måned senere, er de stadig ikke havde blomstret.

Så trak han dem op og omplantet i et andet område af haven, denne gang vredere end før. I efteråret, stadig buskene ikke havde blomstret, så han trak dem ud og smed dem væk!

Øjeblikkelig tilfredsstillelse. Amerikanske samfund er programmeret til det - en pille til at tage væk hovedpine, en candy bar til øjeblikkelig energi, et kreditkort, så du kan købe, hvad du ønsker lige nu. Vi ønsker, hvad vi ønsker, og vi vil have det, når vi ønsker det.

Vi glemmer, at verden er lavet af cykler og processer. De lilla buske nødvendige en sæson at bosætte sig i jorden og sende ned rødder. Naturen giver os fantastisk eksempel på frø har brug for at opbygge rodsystemer, før de spire over jorden og vokse ind i planten, de var beregnet til at være.

I din virksomhed eller personlige liv, har du trækker op rødderne, genplantning i hvad du mente kunne være lysere pletter, blot for at opdage, at du ikke får de blomster, du længes efter? Måske ville det være bedst, hvis tage sig tid til at pleje et rodsystem.

Få jordforbindelse. Udforsk gennem bøger og seminarer muligheder og potentialer til rådighed for dig. Sørg for at du ikke opererer ud af angst, frustration, vrede, stress eller træthed. De valg, vi træffer på følelsesmæssige tider er ofte ikke godt behandlet gennem vores "rodsystem", og derfor normalt ikke afspejler, hvem vi var beregnet til at blive. I stedet disse valg afspejler det kaos af stormen foregår omkring os. Lad stormen foran at flytte gennem. Bare mærke til de følelser, føle dem i øjeblikket. Der er ingen grund til at gribe ind, andet end at beskytte dig selv, hvis nødvendigt ud fra de elementer, der kan være farligt for dig. Når stormen har passeret, roen afregner. Gennemgå, hvad der er sket.

Før der træffes beslutninger at spire i den nye forretning, forhold, hjem eller hvad nye retninger du vælger, skal du huske den kinesiske bambus, Moso, tager adskillige år at bygge det rodsystem før nogensinde optræder over jorden. Det er dog rodsystem så stærk, at det vil vokse til 60-75 meter høj i de fem år efter det udseende. Bambus vil vokse til en stærk og kraftfuld otte inches i diameter.

Gib Cooper er en bambus gardner. Han tilbyder dette Ord for os at tænke over .... Det første år sover de. Det andet år de kryber. Det tredje år de springer!

Når du nærmer dig en ny bestræbelse, ville du gøre klogt i at overveje visdom Moso gardner. Tag dig tid til at plante og pleje frø af din nye bestræbelse, vælger klogt den plante, du ønsker at blive og derefter se som din magt og styrke vokse i forhold til roden system, du har udviklet. Opgiv øjeblikkelig tilfredsstillelse for den langsigtede glæde, tilfredshed, og styrken af ​​Moso skoven!

En professionel højttaler siden 1975 har Patricia skabt over halvtreds workshops, foredrag, og Keynote-præsentationer, der fremhæver de færdigheder af følelsesmæssig intelligens. En vært for både radio-og tv-interview-shows i ti år med en omfattende baggrund i erhvervslivet og uddannelse, Patricia gør stærke forbindelser med deltagere fra private, offentlige og non-profit organisationer sektor såvel som foreninger. Følelsesmæssig intelligens er kernen i alle hendes arbejde, at hjælpe folk med at udvikle deres selvbevidsthed og social bevidsthed færdigheder til at opbygge effektive, samarbejdsrelationer personligt og professionelt. Hendes hjemmeside giver flere detaljer og kontakt information.

Google+ Facebook Twitter Del

Følelsesmæssigt lukket: Healing Smerter og lære at elske

Af Gonzalo Salinas

Sun På den lille Buddha stedet fandt jeg en fantastisk artikel af Joanna Warwick, en forfatter og en terapeut, der skriver om kærlighed, følelser og relationer. Artiklen taler om modige handling for at åbne dit hjerte, selv når livet har lært dig at lukke den. Fantastisk læsning!

At give slip kom med hvad virkede ligesom et hav af tårer og unchartered vrede, som jeg råbte, skreg, bandede, bad, talte, og fysisk brugt til at slå min seng; men efterhånden lyset begyndte at krybe ind.

Klik her for at læse "Følelsesmæssig afspærret: Healing Smerter og lære at elske." Enjoy!

Google+ Facebook Twitter Del

'Man Up' og Beyond ... Malik Washington

Tarik Washington

Malik Washington

af Boysen Hodgson

Da Malik Washington sluttede sig til "Man Up"-program på Howard universitetet som freshmen, var det fordi han ville være sikker på at han havde, hvad han havde brug for at lykkes. "Man Up" var et rum, hvor Malik, og mange andre unge mænd som ham, kunne få tingene ud for deres kister, der kan distrahere dem fra at være en succes i deres studier.

For mange mænd, det gør en stor forskel. Da Malik startede på Howard det forventedes, at næsten halvdelen af ​​de unge afrikanske amerikanske mænd, der var begyndt skole ville ikke afslutte. Og ofte er det ikke akademikere, der kommer i vejen, føjes spændinger uden for skolen, der skubber mange unge mænd til at droppe ud.

"Man Up" er et sted at beskæftige sig med de ekstra belastninger, og få støtte fra vejledere og kammerater. Som nye krigere , vil formatet for de kredse, synes meget genkendelig, med nogle ligheder til vores I-grupper.

Nu kun et par år senere, er Washington ved hjælp af noget af det, han har lært i disse mænds rande, og hans efterfølgende MKP oplevelse, at bryde cyklus af vold og fattigdom i lokalsamfund over hele nordøst som administrerende direktør for William Kellibrew Fonden .

Fra Kellibrew Fondens hjemmeside:
William Kellibrew Foundation er en advokat, bro og fællesskab drevet partner dedikeret til at bryde cyklus af vold og fattigdom. De WKF seler og giver ressourcer til både ofre og ligeledes fokuserede organisationer gennem forebyggelse, indgreb, uddannelse og opsøgende. Ved at dele historier om overlevende vi give stemme til ofre, hæve samfund bevidsthed og give folk, der arbejder for at genopbygge deres liv, familier og samfund.  

Washington nu forvalter og skaber grupper for både mænd og kvinder, med fokus på at levere traumer informeret pleje og nødvendige tjenester til et stort netværk i området DC. Han er også rejser til andre byer i nordøst at opsætte lignende programmer. William Kellibrew historie er intens, hjerteskærende og håbefuld .

Tillykke til denne fredelige kriger - på at leve et kraftfuldt mission tjeneste i verden.

Howard University 'Man Up' programmet har haft dybe involvering fra en række nye krigere i Greater Washington DC samfund, herunder Lincoln Brown Jr. og tidligere DC-center direktør Darryl Moment.

Boysen Hodgson

Boysen Hodgson er den kommunikation og marketing direktør for menneskeheden Project USA, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder stærke muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Boysen modtog sin BA med udmærkelse fra University of Massachusetts i Amherst, efter at have gennemført 2 års Design kursusaktiviteter ved Cornell University. Han har været at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner designe forandring, de ønsker at se i verden i 15 år. Han er en dedikeret mand.

Google+ Facebook Twitter Del

Mission er ikke "mine" - frigive magt mission

Kategori: Mænd og Mission

Af Stephen Simmer

Du aldrig gå væk fra os, men vi har svært ved at vende tilbage til dig. Kom, røre os og kalde os tilbage. Kindle og gribe os. Bliv vores brand og vores sødme. Lad os elske. Vi kører. -Augustine

 
For sent jeg kom til at elske dig, både så gammel og så nyt! For sent jeg kom til at elske dig - og du var med mig hele tiden. . .
-Augustine
 
 
Ånden er så tæt, at du ikke kan se det!
Men nå det. . .don't være en krukke
Fuld af vand, hvis rand er altid tør.
Må ikke være den rytter, der galoperer hele natten
Og aldrig ser den hest, der er under ham.
-Rumi

Vi står i en cirkel og sige: "Min mission er. . . "Men for mig der er noget galt med at kalde det min mission, ligesom det er en besiddelse, der tilhører mig. Min mission er ikke min besiddelse, ligesom min bil eller min I-phone. Det besidder mig, ligesom ånden besiddelse. Min mission er større end mig. Jeg hører til det. Det griber mig i nakken. Det etymologi af ordet mission forbinder det til ordet smite. Det er noget der smager mig og slår mig ned, nægter at blive ignoreret, gør mig til at ændre mit liv.

Når jeg taler min mission for første gang, kan jeg har en følelse af deja vu, som hvis jeg siger noget, jeg har hele tiden vidst. Ligesom Augustin siger, "For sent, jeg kom til at elske dig, og du var med mig hele tiden." Det er som om missionen er hvisket i mit øre hele mit liv men jeg havde ikke hørt efter. Det er som om jeg har haft en kammerat fra starten, men jeg blev slået den anden vej.

Når jeg danner en mission med en vision og en handling, efter min mening er det som at forsøge at bur Wild Man i Iron Hans historie. Når jeg recitere det, jeg sætter min mission på display, og foregive, at jeg har fanget det og sætte det i den zoologiske have. Men det bur skabning er ikke den egentlige mission. It tricks sin vej ud af mit definition. Det skal være på farten, levende og skiftende.

The Latin word missionem means “sending, releasing, setting at liberty.” If there's no movement or sense of freedom in it, it's not really Mission. It scoops us up on its back and carries us into the forest, like in the story. When I ride on mission's back, it's deciding where we go, carrying me to places I've never been. As Augustine says, “Be our fire and our sweetness. Let us love. Let us run.”

If I let Mission carry me, it takes me to a place where all things glisten with golden beauty. My life makes sense, there's value in what I do. In the Iron Hans story, the wild man carries the boy to a pool that changes everything to gold, and the boy sticks his wounded finger in the pool. Even my wounds have gold in them, become an essential part of my mission work. Before, I hid my wounds out of shame, or out of fear that the pain would start again. Now, my wounds glisten with gold. No, I don't wait for them to heal before I begin my mission work. My wounds as they are become my bridge of compassion, my connection to the wounded world. Then my wound is not must mine, it becomes the place where I can feel the pain of the world.

Stephen Simmer

Steve Simmer, for those of us privileged to know him, lives his life in the midst of the constant stream and theme of mission. Appropriately enough, one of his formal mission statements is that he “creates a world of freedom by encouraging men with my courage to do all that they can be and to be all that they can do.” By profession a psychotherapist, he works continuously to inspire men to actively find and engage in their own mission in this world. Dr. Simmer completed the New Warrior Training Adventure back in 2001, and has never been the same man since.
To learn more about Steve and his work you can visit his website

Google+ Facebook Twitter Del

Message from your Inner Warrior

by Gonzalo Salinas

Dear Warrior:

You don't work on your mission to get things. You don't work on your mission to get a desired outcome: Not fame or fortune, not a brand new car, nor the girl. You don't condition your mission to an outcome.

What if you work in your mission to get things and when you finish, you don't get the thing? Or even worse, you achieve the goal, you get the thing but you don't get the fulfillment? ...

You know better than that.

Deep in your heart, this is what you really know: You work on your mission because this is Who You Are. Period. You know that your mission will either saves someone's life or will make this planet a better place to live. So you wake up, you work on your mission, no matter the amount of time as long as you do something related to your mission today.

And then you realize that the little amount of work you put on your mission today, is enough reason to authorize yourself to be happy right now. Tomorrow will be another day.

Kærlighed,

Your Inner Warrior

Gonzalo foto

Gonzalo Salinas er en assisterende redaktør for menneskeheden Project Journal, en offentliggørelse af menneskeheden Project, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder kraftfulde muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Salinas studerede litteratur i Lima, Peru på San Marcos University og har boet i USA siden 2003 Han bor i Miami, FL. Salinas er forpligtet til sin egen personlige udvikling, og at sprede ordet om den vision og mission Menneskeheden Project .

Google+ Facebook Twitter Del

Mensaje de tu Guerrero Interior

Category: Men and Mission

por Gonzalo Salinas

Querido Guerrero:

Tú no trabajas en tu misión para obtener cosas. Tú no trabajas en tu misión para obtener ningún resultado. No por fama o fortuna, ni por un carro nuevo ni para conseguir una mujer. Tú no condicionas tu misión a un resultado.

¿Qué pasaría si trabajas en tu misión y al final no obtienes el resultado que esperas? O peor aún, ¿Qué pasaría si luego de trabajar en tu misión, obtienes la cosa y ello no te llena como esperabas?… Tú eres mejor que eso.

En un lugar profundo en tu corazón, esto es lo que sabes: Tú trabajas en tu misión porque eso es quien TÚ eres. Así de simple. Tú sabes que tu misión salvará la vida de alguien o que hará que este planeta sea un mejor lugar donde vivir. Entonces te despiertas, trabajas en tu misión, sin importar el tiempo que le dediques tan pronto como hagas algo por tu misión el día de hoy.

Y luego te das cuenta, que ese pequeño monto de trabajo que pusiste hoy en tu misión, es razón suficiente para autorizarte a ser feliz ahora mismo. Mañana será otro día.

Con Amor,

Tu Guerrero Interior

Gonzalo foto

Gonzalo Salinas er en assisterende redaktør for menneskeheden Project Journal, en offentliggørelse af menneskeheden Project, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder kraftfulde muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Salinas studerede litteratur i Lima, Peru på San Marcos University og har boet i USA siden 2003 Han bor i Miami, FL. Salinas er forpligtet til sin egen personlige udvikling, og at sprede ordet om den vision og mission Menneskeheden Project .

Google+ Facebook Twitter Del

The Legacy Letters, powerful lessons for living

A Good Man

A Good Man


EDITOR'S NOTE by Boysen Hodgson : Barry Friedman emailed me to tell me that I HAD TO get this book, The Legacy Letters by Carew Papritz, and read it immediately. Han mente, at dette var en vigtig bog for nye krigere, en bog, der taler til vores værdier som bevidste mænd, og på betydningen af at handle nu for at sikre, at de vigtigste ting, vi har at sige, er sagt.

Jeg foreslog, at Barry komme i kontakt med Carew, og rakte ud for at gøre forbindelsen ... og som sædvanlig ... Barry sprang ret i og over udført ... at sammensætte en stor interview med Carew herunder en særlig læsning af hans søn af en særligt gribende sektion af bogen.

Det er en stærk historie, fuld af visdom, undren, taknemmelighed og velsignelser. Lyt til interviewet, kan du læse uddrag nedenfor - og bestille dig en kopi af denne utrolige bog . Carew is sure to become a big name. He's already out on the road doing book signings across the country.

Interview by Barry Friedman

Click for the Interview.

Excerpts from the letter: On My Boy Becoming A Man

for menneskeheden Project

(Fra The Legacy bogstaver ved Carew Papritz)

Min Søn,

As your papa, I have so much to tell you, to show you, of what it means to become a man. Forsøger at besvare alle dine nysgerrige-boy spørgsmål om dagens mysterier og undere med den perfekte papa-given blanding af præcision, enkelhed og klarhed. Watching you fall and stand and then fall again as all boys must do with such ferocity and perpetuity, to occasionally pick you up but not too often. Leading you through the long fire that is baptism of my son becoming a man. And somehow I must do all of this through the mortality of my words.

By your mom's grace and nearness, your sister will learn her mother wisdom. In one way or another, my Son, I must find a way to be next to you. Flying across a massive canyon of memory and time, hoping with all the strength, clarity, and love I can forgather as your father, I hope these words will wisely guide you toward someday becoming your own man.

Somehow, my Son, in our breakneck lust for the future of now, we got it into our heads that, like pushing a button or dialing a number, becoming a man is easy. Bare fortære et par dusin mand-bliver-helten film, pick-up en hurtig udseende bil, gør ud med en pige eller piger, lomme et par bukke, og gøre hvad du vil, når du vil-let. As a consequence, we turn out the perfect someone who looks like a man, talks like a man, and even sounds like a man but somehow acts like a Jack Sprat Billy-boy stunted at the pinnacle of his manly maturation, somewhere between the hormonal apex of twelve to twenty-three, who has no want, inclination, or motivation to earn his stripes and become a full-fledged, grown-up, thinking, thoughtful, good man. Nu er jeg ikke sige, at du nødt til at være pavens spejder eller John Waynes Muleskinner, men hvis du ikke er ved at lære eller ønsker at en dag blive en mand, så er du altid øve at forblive en dreng.

***********************************************************

So when do you become a man, my Son?

Har du bliver en mand ved at køre rundt sorteper nøgen i ørkenen i en uge, venter på nogle gud-vision om tre krager ride bareback på en tyr elg på solens stigende? Do you become a man by going to war to bludgeon, shoot, bayonet, or shish-kabob some dumb kid your own age on the other side who also thought going to war would make him a man? Har du bliver en mand ved souping den nyeste Chevy med en 327 under kølerhjelmen og piske nogle fattige spadestik i et midnat gade træk?

Nej, du bliver en mand, når du først beslutter at sætte tingene bort barndommens, snak om barndommen og tanker barndommen. You decide because you cannot be treated as both a man and a boy. Because you are either one or the other, but you are not both. And it doesn't matter your age—you can be a child at fifteen or forty. Only when you as a boy decide you're done waiting for the man you want to be and start being the man you want to become, do you begin to become a man.

When do you become a man?

When you become your own man.

Når andre mennesker stoler dig til at gøre en mands arbejde. Stole på dig med deres navn, deres omdømme, deres tanker. Trust you to watch their backs and trust you with their lives.

To become a man is to carry out your word because you gave your word. And your word is you as a man.

Du bliver en mand det øjeblik du forstår, at ansvar er en reel og afgørende forpligtelse til dig selv og andre, og ikke nogle dovne-hund, alt enige grynt.

Becoming a man means doing the right thing even though it may be hard or difficult. Drenge gør, hvad er nemmest. En mand gør hvad der er rigtigt, uanset om let eller ej.

***********************************************************

Og hvilken type menneske du bør være, min søn?

A good man. Frem for alt andet, stræbe efter at være en god mand.

And you do not become a good man overnight. Much like a big, solid Douglas fir you must learn to withstand all manner of wind, rain, lightening, sun, and even fire—year after year after year—and still stand tall and true.

A good man, in your papa's book, is a great man. En, der konstant stræber efter at være den bedste af mændene, for sig selv og andre. Fordi verden aldrig kan få nok gode mænd.

And what makes a good man, my Son.

En god mand er at være retfærdig. In both your words and your actions.

When you admit being wrong. And then right that wrong.

En god mand ved, hvornår han er blevet ydmyget, og lærer af hans ydmyghed.

Being a good man means to speak with sincerity, and love with certainty.

En god mand vil forsøge at handle klogt ved at tænke først og derefter handler.

A good man tells the truth.

A good man lives for the joy in life and the happiness of being alive, not shackled to the wants of the future or the regrets of the past.

En god mand forsvarer dem, der ikke kan forsvare sig selv.

And a good man knows the difficulty of being a man, knowing the fall from grace is always near at hand, and thus is always striving to make himself a better man.

Og da jeg hurtigt bliver ældre, min søn, jeg kan se, at det at blive en mand, og det at være en mand til sidst og virkelig en i samme, og de prøver og test aldrig ende. Jeg ved i min fars hjerte, og på alle de andre steder, kan jeg ikke gå til i dette øjeblik, at jeg tror på dig med al min kærlighed, ligesom tid nu forsvinder før mig. Og jeg ved, at du en dag vil blive en mand til at gøre din papa stolt-din egen mand. Gåture tro mod dine egne overbevisninger, bærer dit navn stolt nogensinde loyale over for en tapper hjerte, og tro at det at være en god mand i dette liv er en stor bestræbelse. And on that day, I will somehow be with you. And somehow, I will have been your father. I love you.

Papa

FINAL NOTE!

If you want to get a Hard-Cover version of this book … AND … a 20% Discount, use MANKIND1

Google+ Facebook Twitter Del

The Twin Brothers, The Horse Twins

Category: Poetry

by Rebecca

The Twin Brothers, The Horse Twins

The Ashvino
The Horse Twins
The Twin Brothers
Tall, strong,
Long black hair flowing
They are the Ashvino
Call to your brothers,
And they will lead you on your way.

Nobody knows where the Ashvino Twins live.
They make visits to villages
As they roam free.
When they enter a town,
The children are the first to know.
They go running on their little feet
Pattering, laughing, spilling with delight.
The Ashvino Twins,
glowing softly bright like the afternoon sun,
Brown eyes bright,
Play with them, laugh with them.
They pick the children up to their shoulders, and hold them tight.
They speak true words to them,
Speaking to them,
never above them or below them,
As children always want to be spoken to.
Children everywhere call them,
Our Big Brothers.

They enter into homes
In the late afternoon
When the sun is high and golden,
When women are baking bread
And making supper.
The women always welcome them in
Because they know what the Ashvino are.
They love them,
In a way different from their husbands,
In a way different than their sons.
The Ashvino bring their children with them.
They bring a quiet, strong joy that lasts long.
After they leave,
The earthen walls speak long after they have gone,
A deep vibration,
Soothing, saying things that words could never speak.
In a house where the Ashvino have sat,
Disease will not lodge
And the fortune of long, lasting happiness will come.
The Twin Brothers bring a warm, contented, deep peace.
They bring fortune that money or riches
Could never bring.
The women know this.
They know about the Ashvino
They know about the Twins.
And that is why
The women are always happy to let the Twin Brothers in.

No one knows where the home of the Ashvino is.
After they pass through a village,
They walk past the outskirts
Out into the rolling plains,
And the Two Brothers
Change into Horses.
They run free in the grasses,
In the wide expanse of the world.
In thunderstorms,
They revel in the pounding rain
Their hooves are like the thunder
And their speed is the lightning.
Their black manes are the wind.

In their bodies runs the strength of a horse.
They know what it feels like to be prey
but they have the mind of a good human king.
They've felt the spikes of fear in their own bodies,
And they are sensitive as horses—
they are gentle because of it.
And they know sensitive assertiveness
is better than timid kindness—
they know without it,
the heard falls into fear and strife.
They know what it is to be a predator,
And that as men they are only animal on earth
That has a choice about it.
They are a horse and a man in one,
the best of both.
They are the Ashvino.

Women always love them.
But what men think of them
Depends on the Man.
A jealous man says,
“Get out of my house! Stop messing with my woman!”
An insecure man sees the Twins' easy, warm confidence,
and feels empty.
A men who thinks himself strong,
but only makes an image of strength on the outside, judges and says,
“They are not really strong. They are too gentle, too kind.”

But a man who strives to be free, wild, kind, and strong,
His heart yearns after them
From deep in his soul.
He wants to be like them.
He wants to run free like them.
He wants to be strong like them.
He wants to be kind like them.

Call to the Ashvino
And the Horse Twins will come running
Quicker than the lightning
Rumbling deep and long like thunder in the earth
With the easy warmth of the afternoon sun,
With the heart of a Horse
And the mind of a Man,
They will come
As your Brothers
And lead you
On the way you yearn to go.

Rebecca is a woman who heartily supports the Men's Movement. On her words: ” We need it now more than ever. I am deep into Jungian studies, and I work daily towards living a responsible, full, conscious life. I have written this piece in the place where men's and women's journeys intersect. We often do the same thing in our inner life, while looking at it from slightly different angles. The Ashvino Horse twins are an ancient Indo-European tradition that I want to bring alive into our world again.”
Google+ Facebook Twitter Del

All/You/I, a poem

Category: Poetry

by Dave Klaus

All/You/I

don't give me a pitch
don't tell me a story
don't serve me pie in the sky

tell me the truth

the dark parts
the hard parts
the parts that don't want to be told, the parts that hide from the sun
(toothy little things, hungry for blood, hungry for love, hungry, hungry…)

tell me the sad parts, the parts where you're afraid, really afraid. Trapped in Amber.

tell me the parts when you gave up, just gave up,
because you were tired, and it was too much

the parts you wish were different

I want to see the shadows.

I want to see them, bold and stretchy, looming and translucent.

trans/lucent

because behind those shadows is a shining light
and though I can't look straight at it (like the sun, you know)

I know you

and I feel the Light shining through

I feel it there and it warms me and I am safe,
and it adds to my light:

with your light my shadows

fade,

a bit,

flickering,

pensive.

I want to see the shadows because inside them I see the rest of you,

inside them I see the All of you.

inside them

I/All/you.

I have no exit strategy, no plan for the door, no escape route in mind

I am here. With You.

I have no reason to doubt,
no reasonable doubt
(well a few, maybe; a few, more than that; ok yeah, I got doubts)

but there's NO doubt I/you can hold what I/you got,

because I/you am large and I/you contain multitudes

I/You

I have a willingness to suspend disbelief, a willingness to be-lieve

I have a faith that treads water over 50,000 Fathoms,

head above it, mostly,

but not always, sometimes under

we will tread together and I'll brush the wet hair from your eyes.

And when its time I'll mop your brow,
and I will sit with you,

just sit,

and hold your hand,

I/you.

only so many breaths.

only so many.

so don't give me a pitch.
and don't tell me a story.
and don't serve me pie in the sky.

I want the All of You.

I/All/you

Alle

163511_10151535429977350_1023836638_n

Dave Klaus completed the New Warrior Training Adventure in June 2010 in the NorCal Center, and things have gotten better and better for him ever since. He is a senior supervisor in the Alameda County Public Defenders Office, where over the last 17 years he has represented thousands of clients in cases ranging from petty theft to special circumstance murder. He is married and has two awesome kids. In his spare time, he leads a large Burning Man camp ( www.bEEcHARGE.com ) and is starting an art collective. This is his first completed poem.

Google+ Facebook Twitter Del

Healing from wounds

Category: Poetry

by Michael Kullik

Healing from wounds

Wounded Child

Crying in Corner

Lost between the years

Crying out Silently
No One Comes
No One Hears

A Prison of Silence
Surrounds Me,
Into an Early Grave.

How do I start
to Breath Again?
Am I Someone's Slave?

A Wounded Child
grows, As Does
A Wounded Man.

The Wound Becomes My Sword.
Like Tempered Steel,
I am strong again, Oh my Lord.

A Wounded Man Sat
Crying Lost
Within his Years.

Silence at last was Broken
Shattered Wounds Turned
Into a River of Tears.

A Sword of Anger Broke me out,
As I Yelled
Screamed and Roared.

The Prison wasn't
Mine at Last
It Was Yours.

Michael Kullik is a teacher, professor, singer, and published poet. He was first published in 2000 in a book edited by Jill Kuhn called “In Cabin Six”. He has run writing and drumming workshops and retreats for male survivors of abuse.He has also volunteered his time running a group for survivors from 1999 to 2004.
Google+ Facebook Twitter Del

Dallas Chief Eagle – Lakota on the ManKind Project

“MKP has proven to be our most effective allies in eradicating genocide since the Cheyenne were to the Lakota 150 years ago.” ~ Dallas Chief Eagle

Dallas Chief Eagle

Dallas Chief Eagle

Brothers,

Dallas Chief Eagle velsignede os på Gathering i sidste uge.

He declared that after 100 years of no allies, the Lakota now have allies.

We, the men of the (Central Plains) ManKind Project, are those allies.

When he shared that with the circle, I felt as if the roof split open, a beam of light filled the room, and hearts were opened wide. A shift in the Universe occurred.

Efter et århundrede med ingen allierede, nu er der allierede.

I encourage each of us to look into Dallas' deep insight. What does this word, ALLIES, mean for you?
Who are your allies? What alliances do you/we need to make?

How might our worlds shift if we saw the world in this way – a world of potential allies and alliances?

I know I will never be the same.

Gratitude to Dallas for speaking his truth.

Gratitude to Steve Ramm for calling this Gathering of the Central Plains so we can connect in common cause through the power of the circle.

Checking in humbled and deeply honored to be a part of this magnificent community of men,

Dan Pecaut

Member of the Mankind Project

EDITOR'S NOTE:

There is a growing community of New Warrior Lakota men on the Pine Ridge Reservation who are now holding the intention of bringing the NWTA to Pine Ridge. MKP Colorado, MKP Central Plains, and the ManKind Project USA, through the MKP USA Diversity Scholarship Fund , have provided financial and logistical support to help Lakota men attend the NWTA.

For more information about the role of men's community on the reservation, see this story: Native Sun News: The Men's Oyate – Going from pain to healing

Google+ Facebook Twitter Del

Mission: Just say Yes.

af Stephen Simmer

An MIT linguistics professor was lecturing his class. “In English,” he said, “a double negative forms a positive. However, in some languages, such as Russian, a double negative remains a negative. But there isn't a single language, not one, in which a double positive can express a negative.” A voice from the back of the room piped up, “Yeah, right.”

I spend a good portion of my life fortified behind a wall of Nos, sticking out from my soul like quills from a porcupine. Even if I don't speak them, people can sense the Nos bristling from me when I walk into a room. No, I'm too busy. No, I don't see a clear benefit to that. No, that doesn't line up exactly enough with my values. No, I don't want to get too depleted. No, I'm not the right man for that. No, he would probably use the dollar to buy crack. No, I would probably fuck that up if I tried it. No, if I help she'll only want more.

As I walk down the street, running the gauntlet of all those who represent the needs of the world, I can sense that these quills have two points. One wards others off, defends me from the risk of Yes. The other point presses into my soul, tightening me, scarring me, shriveling me. I may use my kids and family as my excuse—I'll save my life energy for those in my immediate circle, those I love. But my painful truth is, my quills of No bristle at home, too. No, I can't make the game. No, you can't stay up late. No, I can't love you the way you want to be loved. No, I can't be fully present for you.

Years ago, Nancy Reagan started her famous Just Say No campaign to drugs. In this, I've overachieved—I've learned to Just Say No by default to nearly everything: insurance salesmen, telemarketers, yes. But also needy street people, my dogs, unfamiliar options, my kids, friends, new experiences, even my partner Rebecca. I walk through life a shriveled Scrooge clutching my life-energy parsimoniously, doling it out carefully by the penny, and then regretting that I gave any away at all.

The result is that I live life moving backwards, my path determined more by what I refuse or avoid than what I affirm. The job I stay in is more determined by the possibilities I have refuted and rejected than what I have passionately chosen. The assembly of relationships I end up with is the consequence more of chance than choice, as if we have each backed into this corner together by accident. I amputate possibilities so routinely that I end up where I am, in a partial life that I haven't chosen with intention.

I'm not talking here about the conscious, passionate, powerful No that I may use like a sword. This passionate No can be an indispensable part of a powerful Yes—more about that later. Here I'm talking about the No-program that boots up almost automatically when I open my eyes in the morning and runs in the background of my life all day. I'm talking about the No that is the vestige of my fear, shame, and inadequacy, that keeps me closed to anything new, that stops me from leaving home, that pinches off possibility, that stops me from striding towards risk, that isolates me from the world. I'm talking about the No that—in the name of safety—is the silent killer that stops me from living and loving passionately.

A yes-program is not the answer. In my opinion, this can be as toxic as the reflex no. Yes, I'll do the job. Yes, I'll fund-raise for the team, I'll help you move the piano, I'll co-chair the committee, I'll re-sod the lawn, I'll help you move the fieldstones. I become a yes-man, where the Yes is perfunctory, and I never truly decide where to put my energies. Then I get spread so thin that I don't follow through, don't show up completely, or leave the job unfinished. Or I take on so much that I become the lead sled dog, carrying the full weight, including the weight of the other dogs. I don't trust that others might help, might sometimes carry me. Or I place a bet on every horse in the race, so I never really lose, but never really win. As a result, there is no form to my character—no one really knows who I am or what I want. And I may not know who I am or what I want, either.

My mission is a powerful sword that has always been buried in the stone of who I am.

In the Arthur story, the sword comes out easily, with the flick of the wrist. But for some, (and I count myself among these) extracting the sword of mission is a slow process, needing a lot of patient work and ingenuity. Some of the alchemists spent their whole lives trying to extract precious metals from the dark matter, using thousands of different processes. But—fast or slow—if I can pull this sword out, my life suddenly has a point and I'm living on the cutting edge.

Forming a mission and living it means saying Yes—consciously, passionately, with commitment. I know my purpose, and can stride towards it.

Thich Nhat Hanh says that when an enlightened person looks at flowers, he will also see through the flowers to the garbage that the flowers will become. And when he looks at garbage, he looks through the garbage to the flowers that might eventually grow from this waste. The sword has 2 edges. In living mission, I say a joyous and passionate Yes. But at the same time I say No in a way that defines me. The sword is the point of convergence of this Yes and No, and in the end, mysteriously, these two are the same, so that when I shout Yes, the echo comes back No, and when I shout No, the echo is an unmistakable Yes.

Stephen Simmer

Steve Simmer, for those of us privileged to know him, lives his life in the midst of the constant stream and theme of mission. Appropriately enough, one of his formal mission statements is that he “creates a world of freedom by encouraging men with my courage to do all that they can be and to be all that they can do.” By profession a psychotherapist, he works continuously to inspire men to actively find and engage in their own mission in this world. Dr. Simmer completed the New Warrior Training Adventure back in 2001, and has never been the same man since.
Hvis du vil vide mere om Steve og hans arbejde, du kan besøge hans hjemmeside

Google+ Facebook Twitter Del

Men: From the Inside

Guest post: by Garry Gilfoy

I was recently asked to deliver professional development to some therapists on the topic of 'men's issues.' I left my son's football game to do so and found a gathering of about 60 people. The ten or so men attending were sitting on the periphery of the room.

I warmed up by reading a poem called Rain from Nowhere by Murray Hartin. It tells of a man with a young family. We catch him on the day he intends to end his life. After years of drought, he can't see any way to hold on to the family farm. That same day he receives a letter from his father telling him of the tough times he'd had on the farm and how important it was to hang in there for his wife and children. Everything will be alright, assures his dad. It's a heartbreaking poem. I can't read it without tears rolling down my face. The whole room cried with me. When I composed myself again, I asked what it was about the poem that moved them. It was, predictably, the father-son relationship.

I then asked everyone to briefly consider some words they would use to describe God. Then to consider the same question about their fathers.

Before I could go on, one bright spark spoke up to say the descriptors of God and their father were the same. Others echoed their agreement. A few chirpy women close to the front said some lovely words like “unconditional love,” “acceptance,” and “supportive.” I thanked these women, raised my eyes to the horizon and said “men?” Out it poured – “distant, angry, non-existent, judgmental.” The contrast was stark.

I'd been asked to speak to this group partly because I train therapists myself, but also because I co-host regular men's weekends. They are powerful events – no booze or drugs, no experts speaking down to people, no theorizing, no therapy and no talking over people. We speak openly and honestly of our own life experiences. We welcome silences. Tears and laughter are profuse. Within hours, hugs are commonplace. By the end of the weekend we do an affirmation ceremony, each of us saying just what it is we value about the others. That's the hardest thing of all – being acknowledged for what we bring to others.

When these events began, we thought it was our duty to create themes to guide the weekends. We needn't have bothered. Regardless of what we thought might be helpful – relationships, our working lives, changing roles – again and again the topic returned to father-son relationships.

And there was something I noticed over the years of revisiting this inexhaustible well of grief. Time after time I was deeply affected by the emotions of these brave men who would talk and cry in front of people they often hadn't met before. My own father, long dead, was emotionally detached at best. Yet he was not violent, not irresponsible, not an alcoholic nor emotionally abusive. The many conversations about fathers were not true for me, yet they found a very deep resonance within me. I began to recognize this as how we experience archetypes. These stories go deeper than our personal relationship to our father in this lifetime.

Der er en meget dyb far-søn arketype, der ligger til grund for vores forhold til vores egen Gud, eller højere selv, eller hvad du anser for at være den del af os, der er mest behov for at skinne, men så ofte ikke kan. Snarere end den populære jungianske kamp for dominans mellem far og søn, vil jeg foreslå den højere arketype kan findes i den bibelske sætning: "Dette er min elskede Søn, i hvem jeg har velbehag." Det handler om anerkendelse og accept. Og skaden eller forsømmelse, der kom fra vores egne fædre afspejles kraftigt i dette forhold med vores højere selv. Vi ved dybt, at dette ikke er, hvordan det er meningen at være. På et niveau oplever vi, at store væsen af ​​lys ved kernen i vores eget selv, og længes efter sit udtryk i vores liv. Når vi kæmper, gør vi det på baggrund af ubetinget kærlighed, som vi fornemmer venter os, men alligevel aldrig helt opnåeligt.

Ved slutningen af ​​min tale følte jeg, at jeg var nødt til at bekræfte de mange kvindelige terapeuter i rummet. De kæmper med deres mandlige kunder, og mange med mændene i deres private liv. Jeg kunne kun bifalde dem for at passe så meget og fortsætter med at forsøge. De kender mænd er det værd, uanset om de se meget beviser på dette eller ej. Kvinder er meget ofte den første anløbshavn for mænd, der omsider mønstre modet til at bede om hjælp. Men i sidste ende tror jeg, at mænd har behov for at gøre meningsfuld kontakt med andre mænd. Det er kun her, at vi kan indløse vore guder og vores dæmoner.

Garry Gilfoy blev rejst i Canada og bor i South Australia. Hans formelle uddannelse omfatter Teologi, Uddannelse, samfundsfag (rådgivning) og er i øjeblikket en ph.d.-kandidat. Garry træner vejlederens, er forfatter til The Big Picture: Erfaringer fra den åndelige verden, bidrager til The Huffington Post og co-værter regelmæssige mænds weekender. Hans hjemmeside er http://www.garrygilfoy.com .
Google+ Facebook Twitter Del

Ny Warrior Training Adventure: Min første bemanding

af Gonzalo Salinas

For et par uger siden, havde jeg mulighed for at deltage som personale for første gang på New Warrior Training Adventure.

Jeg havde afsluttet min egen weekend i Central Florida i april 2013 husker jeg de følelser i mit hjerte lige før det startede. Frygt, spænding, vrede, lykke, mere ... hvert øjeblik var en opdagelse, og jeg husker at gå gennem enhver følelse, jeg nogensinde har følt i mit liv.

Jeg havde lignende følelser på min første bemanding. Personalet kommer en dag før deltagerne, at forberede stedet, få personalemæssige retninger, og for en første gang medarbejder som mig, at se "bag kulisserne" af weekenden. Jeg var vidne til den enorme mængde arbejde, at knap 40 andre mænd lagde ind som frivillige til at hjælpe de mænd, der ville være ankommer på fredag ​​(ofte kaldet indviede) har en fejlfri oplevelse: Men of Service Elders, Certified Leader Team, den Lodge hold generelt hvert medlem fra personalet tilføjer hans gaver til at udføre det vigtigste mål: at tilbyde en gruppe af mænd, hvad der kunne være en af ​​de mest magtfulde weekender i deres liv.

Denne gang var jeg den ene på den anden side af muren. På min weekend var jeg opdage og leve min erfaring, men denne gang var jeg mere bekymret for hver mand foran mig gå igennem deres proces. Noget, som jeg ikke kunne undgå, næsten øjeblikkeligt begyndte jeg at pleje dybt for hver mand går gennem weekenden.

elsker tryllekunstner kriger konge Taler med en af ​​de ældste om, hvorfor jeg følte min bemanding erfaring i en mere dybfølt måde end min egen indvielse, sagde han til mig med et stort smil:

"Nu har du det privilegium at være i tjeneste for dine brødre."

Én efter én, så jeg mænd bryde igennem. Forstå betydningen af ​​ansvarlighed i deres liv, at se hvordan hver handling, uanset hvor lille, har en indvirkning på vores familier, vores samfund, og på verdensmarkedet. Se, hvordan de havde sat sig op, og se vejen igennem til en ny måde at være som en mand.

I slutningen af ​​weekenden, kørsel tilbage til South Florida med friske erindringer om de mænd, der går igennem deres proces, en tanke ramte mig, og jeg er helt klar over, hvad der skete i weekenden:

"The cyklus er blevet fuldt gennemført," tænkte jeg, at "nogle andre mænd frivilligt gjorde det samme for mig på min weekend, og nu er jeg gør det samme, så andre mænd kan realisere de er komplette, hele mænd, store mænd , stærk og kærlig mænd, der kan udøve magt og medfølelse, kærlighed og ansvarlighed i enhver handling. Nu ved de, hvad jeg kun har lært mindre end et år siden. "

De ord forfatteren Sam Keen blev resonating i mit hjerte:

"En mand skal gå på en mission
at opdage den hellige ild
i helligdommen af ​​sin egen mave,
at antænde flammen i sit hjerte
til brændstof ilden i ildstedet
at genoplive sin iver for jorden "

Efter ankomsten i Fort Lauderdale, gik jeg til min kærestes hus,

"Hvordan var din weekend?", Sagde hun, spændt på at se mig, giver mig den mest bud knus.

Jeg omfavnede hende dyrt (en lang og en meget stærk knus), og ordene kom fra mit hjerte:

"Min kærlighed, cyklussen er helt afsluttet."

Hun smilede og fortsatte krammede mig. Nu kan jeg vende tilbage til den "virkelige verden" overbevist om, at jeg har været vidne til mange mirakler i weekenden.

Gonzalo foto

Gonzalo Salinas er MKP Tidende assisterende redaktør for menneskeheden Project USA, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder stærke muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Salinas studerede litteratur i Lima, Peru på San Marcos University og har boet i USA siden 2003 Han bor i Miami, FL, og er forpligtet til hans udvikling med organisationen og formidlingen af ​​budskabet i menneskehedens Project.

Google+ Facebook Twitter Del

Man Up - Jonathan Martin, Richie Incognito og foranstaltningen af en "kriger"

bandit Er du stærk?

Hvordan måler din styrke?

Hvad betyder ideen om Warrior Kultur betyde for dig?

Hvad med inden for rammerne af amerikansk fodbold? I min tid har jeg stået med mænd, jeg anser for Warriors. Mænd, jeg har mødt gennem Menneskeheden Project og uden for det. Mænd jeg anser for stærk for deres tillid til mig, og de mennesker omkring dem, og deres evne til at stå i sårbarhed og være et spejl for mine egne valg. Jeg elsker denne artikel for, hvordan det taler til kompleksiteten af ​​hvad det betyder at være en mand, og en kriger, i dagens samfund.

Jeg fandt " Man Up - erklære en krig på kriger kulturen i kølvandet af Miami Dolphins mobning skandale "via Patton Oswalt s deling af denne artikel af Brian Phillips med sine fans på Facebook. Del hvad du synes i kommentarerne.

http://www.grantland.com/story/_/id/9939308/richie-incognito-jonathan-martin-miami-dolphins-bullying-scandal

Alex Bender blev indledt i Santa Barbara, Californien i september 2007 Han bor i øjeblikket uden for St. Paul, MN med sin kone og deres menageri af katte og mynder. Han sidder på den lokale MKP bestyrelsen som næstformand og arbejder for vækst i personlig mission og samfund lederskab.

Google+ Facebook Twitter Del

Dreje våben til instrumenter

Kategori: Multikulturel , udtalelse

Redaktion Bemærk: af Gonzalo Salinas

"Jeg tror, ​​at formålet med kunst er at komme op med måder at omdanne de mest negative instinkter, i kreative instinkter." ~ Pedro Reyes, en mexicansk kunstner, der kom med ideen om at omdanne kanoner til musikinstrumenter i en stærk projekt kaldet "Frakobling".

I en tidligere installation, "skovle til pistoler," folket i Culiacan, en voldelig by i Mexico, doneret våben og efter smeltning dem skabte de mere end 1500 skovle anvendes om at rejse skov byen.

Projektet vil du se på videoen er betagende tro i menneskeheden:. Restaureret.

Gonzalo foto

Gonzalo Salinas er en assisterende redaktør for menneskeheden Project Journal, en offentliggørelse af menneskeheden Project, en nonprofit mentoring og uddannelse organisation, der tilbyder kraftfulde muligheder for mænds personlig vækst på alle stadier af livet. Salinas studerede litteratur i Lima, Peru på San Marcos University og har boet i USA siden 2003 Han bor i Miami, FL. Salinas er forpligtet til sin egen personlige udvikling, og at sprede ordet om den vision og mission Menneskeheden Project .

Google+ Facebook Twitter Del

Oprettelse Candor: blog-indlæg af Alain Hunkins

Redaktionel note: af Gonzalo Salinas
The Oxford Dictionary definerer ordet oprigtighed som dette:

oprigtighed

Syllabification: (kan · dor)
Udtale: / kandər, -ˌdôr /
navneord: Kvaliteten af at være åben og ærlig i sit udtryk; ærlighed:

en mand med forfriskende åbenhed

Jeg har lige fundet en anden måde at forklare, at ord: I denne familie historie, enkel og licitation, Alain Hunkins bringer en ny betydning til ordet og hvordan man anvender det i vores dagligdag. Jeg håber, at det bringer et smil.

Hvis jeg taler op oprigtig, vil det være en karriere begrænsende træk.

Jeg kan ikke fortælle dig hvor mange gange jeg har hørt denne sætning i organisationer.

På overfladen ser det ud latterligt. Hvordan kunne ærlighed sabotere din karriere?

Men denne tro kommer ikke ud af det blå. Den kommer fra erfaring.

Hvis du talte op i fortiden og fik dinged for det, vil du ikke gøre det igen.

Så du behøver ikke sige op.

Vrik ikke båden.

Hvor ofte har du hørt, at udtrykket på arbejdet? Som om "vand" til at navigere dagens hyper-økonomi i forandring var rolig.

Psykolog, Paul Ekman, forfatter til Hvorfor Kids Lie rapporterer, at # 1 grunden til, at børn (i alle aldre) løgn er at undgå straf.

Voksne medarbejdere er ikke meget anderledes. Hvis du er bange for straf på jobbet, er du mere tilbøjelige til at lyve, eller i det mindste, tilbageholde sandheden.

Og når du tilbageholde oplysninger i en vidensarbejder industri, du sabotere succes. Hvordan? Ved at støtte en lav tillid, status quo søger kultur.

Så hvad kan du gøre som leder at skabe en kultur, der understøtter åben, ærlig dialog?

Klik på nedenstående link for at læse resten:

Oprettelse Candor; Pioneer Leadership Blog

Alain Hunkins fører personlig og faglig udvikling kurser for enkeltpersoner, teams og organisationer. I løbet af de sidste to årtier, har Alain lettere for over tusind grupper, der spænder fra udsatte unge til Fortune 500 ledere. Han bevæger sig mellem den uddannelsesmæssige, kunstneriske, ikke-for-profit, regeringen og corporate verdener. Alain skærpet hans lettelse evner som pædagogisk konsulent i New York, at udvikle programmer på mange emner, herunder konfliktløsning, Netværk, Kundeservice, Kommunikation og Ledelse.

Alain fortjent en bachelorgrad fra Amherst College og hans Masters of Fine Arts fra University of Wisconsin / Milwaukee professionelle teater Training Program. Han er en certificeret Leadership Challenge & MBTI formidler, samt en certificeret co-leder for menneskeheden Project International, hvis mission er at hjælpe mænd lede missioner tjeneste i deres familier, samfund og arbejdspladser. Alain afsluttede New Warrior Training Adventure i 1995.

Google+ Facebook Twitter Del

«Forrige Side - Næste Side »